Sira og Jannek på eventyr
Nu kan i følge os på vores rejse væk fra kolde kolde Danmark til de dejlig varme lande Cuba, Mexico og Guatemala.
Ver Rejse en un mapa más grande Guatemala hasta la vista
Sira Vallentin Henriksen - Tuesday 8. June 2010 - 04:22
Nu haaber vi, at dette bliver den sidste post, og at vi imorgen kan sidde i flyet og kigge ned paa de mange mennesker, der foerst kan faa billet onsdag! - ligeledes haaber vi, at vi ikke har plads ved siden af den meget utilfredse amerikanske dame. Ellers er det godt, at vi har hoeretelefoner ;-)
De sidste par dage har vi vaeret i biografen tre gange, spist sushi to gange, vaeret i Zoo og drukket en masse cola. (vi haaber staerkt paa, at Delta Air Lines refunderer det hele, ellers maa vi snakke med Gauda).
Mange tak til jer, der har fulgt os trofast, vi haaber i har moret jer.
Adios
Naa det skete sku' ikke :-(
Jannek Egeskov Kristensen - Wednesday 2. June 2010 - 16:41
I det mindste reagerede vi ikke som amerikaneren foran os, der raabte hoejt at hun ville skaffe en "Bad Ass Lawyer", og sagsoege flyselvskabet.
Men den nye rejsetid hedder tirsdag den 8. juni, saa vi lander efter planen i kastrup klokken 14:35 paa naeste onsdag (den 9.)
Men nu skal vi have morgenmad, og saa tager vi i Zoo :-D
"Si manana para Atlanta" :-)
Sira Vallentin Henriksen - Tuesday 1. June 2010 - 18:34
Lige en hurtig besked.
Vi har lige snakket med flyselskabet i lufthavnen, og vi kunne forstaa (paa den spansktalende mand) at vores fly skulle lette imorgen.
Han svarede ihvertfald "ja" uden toeven paa vores spanske "imorgen til Atlanata?" :-)
Saa det ser ud som om vi letter imorgen.
Der er selvfoelgelig stadig kaos i lufthavnen, saa vi kan ikke vaere helt 100% sikre, men naesten. Vi krydser fingre.
Vi ses i Danmark paa torsdag :-)
Adios
Saa trodsede vi naturkatastroferne, for at naa vores fly...
Jannek Egeskov Kristensen - Tuesday 1. June 2010 - 05:45
Inden vi kommer til naturkatastroferne, maa vi hellere lige fortaelle, at vi ikke kom til Monterrico om onsdagen, som planlagt. I Guatemala, har de fattige i lang tid faaet rabat paa elektrisitetsomkostingerne. Men det skulle saa aabentbart vaere slut nu (laenge leve kapitalismen), hvilket naturligvis vakte en del vrede blandt den fattige del af befolkningen. Derfor valgte de at dedikere onsdagen til at demonstrere, og deriblandt blokkere transportsektoren. Da vi ikke kunne komme afsted med bussen, ventede vi spaendt paa, at faa et glimt af den farlige demonstration, der fik samtlige butikker til at lukke tidligt paa eftermiddagen, i frygt for vandalisme. Vi maatte vente laenge og forgaeves, da butikkerne lige pludseligt lukkede op igen, som om intet var sket. Hvilket der heller ikke var - vi kan kun gisne om, hvad der har oploest demonstrationen.
Dagen efter, stod vi tidligt op, og fangede en shuttle til Monterrico (vi turde ikke satse paa at den lange bustur, med fire skift, ville gaa flydende, og vi foelte allerede at vi havde spildt rigeligt tid, selvom Jannek ikke var meget for at give firedobbelt pris for turen - men han indroemmede senere over for Sira, at det var pengene vaerd.
Som de fleste nok har gaettet ud fra de seneste vejrudsigter, var det ikke ligefrem sol og sommer, vi kom frem til ved Stillehavskysten. De eneste to timer med sol, brugte vi i skyggen paa en lille comerdor, hvor vi fik morgenmad. Dette fortroed Sira bitterligt, da hun opdagede, at solen ikke ville vise sig mere paa denne tur, og hun godt kunne have brugt lidt tid i solen inden regnfulde Danmark - desuden kunne hun slet ikke li' morgenmaden. Skuffende. Jannek morede sig godt med at lege i de hoeje - op til to-tre meter - boelger - tjek galleriet, naar vi en gang for uploadet billeder :) det bliver nok foerst naar vi er kommet helt hjem - afhaengigt af hvor mange dage vi er strandet her. Sira var dog ikke helt saa badeglad, da hun er let som en fjer, og derfor ikke ville risikere at blive slugt af den staerke stroem, og drukne i Stillehavet - hvor der ligesom nok er hajer.
Dagen efter Var boelgerne dog en hel del hoejere, og vinden en hel del kraftigere. Saa der blev ikke noget badning til Jannek. Istedet laa vi i vores haengekoeje, og drak cola og spiste smaakager, mens det regnede voldsomt.
For at komme til Guatemla City, skulle vi foerst sejle - paa en stille flod, ikke paa havet - til den lille by La Avelana. Paa vejen dertil, kunne vi dog godt fornemme, at floden ikke normalt plejede at gaa op over doertaersklerne paa de omkringliggende huse. Vores vaertinde sagde ogsaa noget om massive oversvoemmelser, men vi fangede det ikke helt, da hun sagde det paa spansk. Vi kom ogsaa fint med bussen til Escuintla, hvor vi efter et hurtigt maaltid mad, fangede bussen mod Guatemala City. Der gik dog ikke lang tid, inden hele hoejre vejbane var spaerret af lastbiler, der ikke kunne komme fremad. Og da vi noget tid senere kom til en stejl mudret bakke, bad buschaufoeren alle om at forlade bussen - vi taenkte at den nok var for tung til at koerer op ad bakken, med passagere i. Men da vi kom ud, vendte bussen om, og koerte vaek. Der stod vi saa, og overvejede situationen - vi taenkte at bare lige skulle krydse hvad end der maatte spaerre vejen, og saa fange en ny bus videre til hovedstaden. Men efter at have gaaet lidt tid, og flere lokale havde peget paa os og grint, moedte vi nogle amerikanere, der kunne fortaelle os at vejen var oversvoemmet, de naeste seks mil. Saa vi vendte om, tilbage til Escuintla, hvor aftenen gik med TV og McD.
Idag stod vi tidligt op, og proevede lykken med endnu en bus, der postod at vejen var helt fin, og at den kunne koere hele vejen. En kilometer laengere henne ad vejen end igaar, stoppede bussen igen og satte os alle af. Foran os var der bilkaos og mudder, men ingen vand. Saa vi gjorde som alle andre - gik. Efter godt fem-seks kilometer til fods, over mudder og vaeltede traeer, kom vi langt om laenge frem til en bus, der rent faktisk kunne koere os til Guatemala City. Det tog godt nok en hel del tid, da der paa trods af vejblokaden alligevel var biler nok til at lave en ordentlig traffikprop.
Da vi saa kom frem til hovedstaden, blev foerst der klar over (en fyr i Monterrico naevnte det i en sidebemaerkning, om hvorfor der ikke var saa mange turister) hvor stort et vulkanudbrud, der rent faktisk havde vaeret. Saa det fly vi trodsede mudder og trafikkaos for at naa, flyver maaske ikke, da lufthavnen er lukket paa grund af asken, der stadig ligger i store bunker paa byens fortove.
Haaber vi kommer hjem igen. Vi bor heldigvis taet paa lufthavnen, saa det bliver i hvert fald ikke noget problem at komme derhen, naar vores fly engang letter.
Vi har hoert rygter om at de aabner lufthavnen allerede i morgen, men vi har ogsaa hoert at det foerst er paa torsdag tidligst... Saa det er vidst lidt hips som haps.
Ellers alt vel herfra.
I morgen skal vi spotte gangstas og gamle bygninger i Zona 1, og Sira glaeder sig til, at finde den sushirestaurant som hun laenge har savlet over i Lonely Planet bogen.
Ps. En lille hilsen til folkene paa den danske ambassade i Nicaragua, der angiveligt ogsaa skulle laese med herinde nu :)
Paa toppen af Guatamala
Sira Vallentin Henriksen - Tuesday 25. May 2010 - 00:58
Vi lider begge to af lidt svimmelhed og hovedpine efter at have besteget den hoejeste vulkan i Mellemamerika, Tajumulco, i en hoejde af 4200 meter!
Vi startede i forgaars paa vores hotel "Casa Argentina" i Quetzaltenango (anden stoerste by i Guatemala), hvor organisationen "Quetzaltrekkers" (hvor pengene gaar til byens boern) ogsaa holder til.
Da vi havde en tre timers bustur foran os, maatte vi starte tidligt, saa vaekkeuret ringede kl. 04!
Bevaebnet med proviant, liggeunderlag, soveposer ect. - alt i en forholdsvis tung backpack, begav vi os afsted paa eventyr: seks eventyrlystne, to amerikanske guider og to unge guatemalianere, der begge er igang med en uddannelse stoettet af Quetzaltrekkers.
Efter den lange bumbede bustur i to kyllingebusser, skulle vi gaa op ad en meget stejl bakke inden vi fik information af guiderne.
Denne 15 minutters lange og udmattende opstigning fik i hvertfald Sira til at betvivle (Jannek talte ikke hoejt om, hvor haard ogsaa han syntes at starten var) hvorvidt hun ville kunne klare resten af turen, hvis den fortsatte i samme tempo og stigning!!
Heldigvis var dette det haardeste stykke paa hele turen og vi havde rigeligt med tid til at gaa i vores eget tempo, hvilket ogsaa betoed at Sira holdte en flot bagtrop paa hele turen (fordi resten af holdet var en flok sportsfreaks, der satte en aere i at gaa forrest! Saa er det godt at man ikke er et konkurrencemenneske og istedet kan gaa og nyde turen, uden at lade sig irretere over sportsfanatikerne, nej Sira var saa betaget af naturen, at det ikke faldt hende ind at brokke sig bare en lille smule).
Da vejrudsigten stod paa taage og skyer, var det svaert at faa oeje paa den flotte udsigt paa opstigningen, da vi til tider kun kunne se 10 meter frem. Da vi befandt os et sted mellem 3000 og 4000 meter over havoverfladen, paavirkede det vejrtraekningen, der gjorde opstigningen en del mere besvaeret, da man til tider kunne have svaert ved at faa luft. Heldigvis havde vi guider nok til baade fortrop og bagtrop, saa ingen blev overladt til sig selv, som vi saa skete for en pige i "Adrinalina"-gruppen (andet turistselskab).
Vi var ogsaa heldige at faa brugt vores medbragte regnslag, da vi fandt ud af, at det sagtens kan regne, selvom man befinder sig i midten af en sky!
Efter i alt fem timers opstigning med masser af velfortjente pauser ankom vi endelig til lejren (200 meter fra toppen) hvor vi slog teltene op og gjorde klar til aftensmad.
Kl. 03.30 blev vi vaekket, da vi skulle fange solopgangen fra toppen af vulkanen. Da der var meget koldt paa toppen (omkring minusgrader) tog vi huer, handsker og varme jakker paa inden vi begav os ud i den stjerneklare nat.
Da vi havde set solopgangen fra toppen af Guatemala, kravlede vi ned til lejeren igen til havregroed (som er ved at vaere vores faste morgenmad), hvorefter turen gik ned ad vulkanen og videre med bus hjem til "Casa Argentina" (nok var vandreturen haard, men intet slaar flere timer i en guatemaliansk bus!) Paa nedturen var der skyfrit, saa vi rigtig kunne faa lov til at nyde udsigten, regnen kom foerst, da vi sad i bussen.
Da vi ikke var helt tidligt oppe her til morgen, kunne vi ikke rigtig naa at komme til Monterrico (ved Stillehavskysten) inden det blev moerkt, hvor de fleste transportforbindelser ophoerer. Derfor valgte vi at tage tilbage til Panjachel (ved Lago Atitlan), hvor vi kun naaede en enkelt overnatning sidst. Her bliver vi to naetter inden vores sidste stop ved Stillehavskysten, hvorefter turen gaar til hovedstaden og en flyver hjem :-)
3 comments view comments or post new comment